Oda Elisabeth Liv og Levned
Oda Elisabeth Pedersen (13.09.1935 - 31.12.2013).
Dette er et blik ud over Hvilshøj Mark i Vendsyssel. Det er i et agerland som
dette, at Oda Elisabeth bliver født i 1935 og får sin opvækst. Her går hun med bare ben om sommeren. Så er der et par hoser mindre at bøde. Hun får lov at hjælpe til og inden konfirmationen ved hun alt, der er værd at vide om livet og husførelse på landet. En bedre start på livet kunne ikke tænkes.
Der er krig i landet og tyske soldater holder til lige nord for i Lundens Bakker. De forsvinder heldigvis og er væk, da hun bliver konfirmeret - godt rustet og klar til at flytte hjemmefra og ud i en efterkrigstid fyldt med forandring.
Fjorten år gammel finder vi hende i Hallund. Det er et større og driftigt bysamfund med et stort opland. Der er mejeri, lægebolig, apotek, skole, kro, telefoncentral, smed, snedker, karetmager, sadelmager, bager, gartner med mere. Alle servicevirksomheder, alle handlende er til stede. Her har hun let ved at finde arbejde som ung pige i huset. Arbejdsdagene er lange. Lørdag er en ganske almindelig hverdag. Søndag, når morgenarbejdet er overstået, har hun fri og kan cykle en tur hjem. Hun har vokset sig smuk, er rank af skikkelse; en ægte landbopige. Sådan “indtager” hun byen, går på bio, går til danseaftener i de lokale foreninger, finder venner - nogle for livet. Ingen fra den tid glemmer hende.
Forældrene blev gift 2. november 1920 i Ø. Brønderslev Kirke. Hendes far er
da 22 og hendes mor 18 år.
- Ungkarl Kristian Ejnar Pedersen af Hvilshøj (10.05.1898 - 17.08.1995) født på Brønderslev Hede som søn af insider Christian Martinus Pedersen og hustru Caroline Amalie Pedersen af Hvilshøj.
- Pige Bertha Marie Christensen af Hvilshøj (24.04.1902 - 11.02.1977) født på Brønderslev Mark som datter af husmand Anders Christensen og hustru Maren Larsen af Hvilshøj.
Deres førstefødte er en pige, Karen Margrete født 15. eller 21. januar 1922.
Faderen er arbejdsmand på det tidspunkt. Så følger hendes storebror, Arne
født 19. september 1923. Faderen er nu fodermester på Hvilshøj Mark. Næste
er Catrine født 9. august 1931. Faderen er blevet selvstændig som husmand.
Oda Elisabeth bliver født 13. september 1935. Mange år senere får de en
rigtig efternøler, Egon født 5. december 1942. Oda Elisabeth er da
fyldt 7 år og de er fem søskende i hjemmet.
Det er engang i tyverne, forældrene får deres eget - for sent til at nyde
godt af de gode tider for landbruget et tiår forinden og lige betids til at
blive ramt af depressionen. Den sætter al udvikling på landet i stå og
stilstanden fortsætter under krigen og et godt stykke efter, inden
Marshallhjælpen begynder at virke omkring 1950. Det får afgørende betydning
for hendes skolegang i det kritiske år 1945, hvor forældrene skal tage
stilling til mellemskole eller ej. Hun er er mere end
velbegavet og flittig nok til mellemskolen, men det bliver
ikke. Hvem kunne også - efter så lang stilstand - forudse efterkrigstidens
hastige og enorme forandringer og dét, der skulle til, for at kunne gribe de
nye muligheder. 1945 blev et skæbneår for hende, 10 år gammel.
Hvilshøj Mark er et landbrugsområde midt mellem Aalborg og Hjørring; midt
mellem Vesterhavet og Østerhavet. I dag er det også navnet på en vej gennem
området. Hallund og Søndersigen er 4 km i østlig retning. Her løber hun
barfodet sommeren lang. Hun mestrer at løbe barfodet over en stubmark -
ingen dårlig ting.
Hvilshøj skole har to klasser. Oda Elisabeth går i dem begge, fire år i “Bette Klas” og tre år i “Stue Klas”. Skolen lærer sine elever at læse, skrive og regne, men når skolekommisionen aflægger det årlige besøg, er det salmevers og katekismus eleverne bliver overhørt i - Luthers lære er stadig højt prioriteret.
Hun bliver konfirmeret den 2. oktober 1949. Som skik og brug er, kommer hun ud at tjene efter skolen. Med en god opdragelse som ballast har hun intet problem ved at finde beskæftigelse. Hendes første job bliver som ung pige i huset hos frisørparret Lis og Per i Hallund, Sølvgade 77. Derefter et år som ung pige i huset hos Anna og Niels Ottosen på Vestergaard, Søndersigen. 22 år gammel benævner hun sig selv som husassistent.
Hendes ægtefælle Johannes kommer også fra Hallund. Hans far, Hilbert Nielsen er fodermester på Korslund, en herregård på vejen til Røgelhede. Hans mor Mie er fra egnen. Johannes er udlært bager, to år yngre end hende, da de danner par. Mens Johannes ligger inde som soldat, venter de deres første barn og de vælger at gifte sig inden han bliver hjemsendt. Hun er 22 år, da de bliver viet 6. juli 1958 i Ø. Brønderslev Kirke. De har en lejlighed i Hallund By. På et tidspunkt efter hjemsendelsen flytter de til Sterup.
Hun er 45 år, da hun på tragisk vis mister sin Johannes den 11. februar 1981. Hun er alene. Hendes mor er borte og børnene flyvefærdige.
Hvilshøj skole har to klasser. Oda Elisabeth går i dem begge, fire år i “Bette Klas” og tre år i “Stue Klas”. Skolen lærer sine elever at læse, skrive og regne, men når skolekommisionen aflægger det årlige besøg, er det salmevers og katekismus eleverne bliver overhørt i - Luthers lære er stadig højt prioriteret.
Hun bliver konfirmeret den 2. oktober 1949. Som skik og brug er, kommer hun ud at tjene efter skolen. Med en god opdragelse som ballast har hun intet problem ved at finde beskæftigelse. Hendes første job bliver som ung pige i huset hos frisørparret Lis og Per i Hallund, Sølvgade 77. Derefter et år som ung pige i huset hos Anna og Niels Ottosen på Vestergaard, Søndersigen. 22 år gammel benævner hun sig selv som husassistent.
Hendes ægtefælle Johannes kommer også fra Hallund. Hans far, Hilbert Nielsen er fodermester på Korslund, en herregård på vejen til Røgelhede. Hans mor Mie er fra egnen. Johannes er udlært bager, to år yngre end hende, da de danner par. Mens Johannes ligger inde som soldat, venter de deres første barn og de vælger at gifte sig inden han bliver hjemsendt. Hun er 22 år, da de bliver viet 6. juli 1958 i Ø. Brønderslev Kirke. De har en lejlighed i Hallund By. På et tidspunkt efter hjemsendelsen flytter de til Sterup.
Hun er 45 år, da hun på tragisk vis mister sin Johannes den 11. februar 1981. Hun er alene. Hendes mor er borte og børnene flyvefærdige.
Efterslægt
- Dorte Nielsen (06.11.1958) g. Svendsen, SFO distriktsleder, Hedegårdsskolen, Skoledistrikt Brønderslev
- Bo Nielsen bor i Hune ved Blokhus.
- Pia Nielsen (26.08.1964) g. Grimshave Christensen, bor Kolbotn i Norge.
- Michael Nielsen, industrielektriker, Automationsafdeling hos Elektrogruppen, Brønderslev
Oda Elisabeth har boet Sølvgade 77 i Hallund, så på Vestergaard, Søndersigen. Som gift bor hun først i Hallund, flytter så til Sterup og senere til Knudsgade i Brønderslev. Kommunen placerer mange husvilde i de almen nyttige boliger i Knudsgade. Det bliver hende for broget og i begyndelsen af firserne flytter hun til Sjællandsgade 44, hvor hun bor til sine dages ende.
Sjællandsgade 44, Brønderslev er lejlighed nummer to fra venstre. Her bor
hun til sine dages ende.
Hendes seneste ansættelse er ved Brønderslev Hallen; flittig og utrolig vellidt. På er tidspunkt går hun til keramik under fritidsundervisningen - og det er sammen med min søster Pet. Min storesøster har altid syntes godt om Oda Elisabeth.
Oda Elisabeth er 78 år gammel, da hun dør 31. december 2013, pludseligt og uden forudgående sygdom. Hun slipper for at ligge andre til last - noget der ville have været hende meget imod. Hendes sidste adresse er Sjællandsgade 44 i Brønderslev. Hun er begravet på Brønderslev Gl. Kirkegaard.
Liv og levned
Hendes liv er en fortælling værd og værd at høre om. Det må blive en opgave
for hendes døtre.
Hendes opvækst sikrer hende en god start på voksenlivet og hun får et godt liv - ikke uden modgang - men viljestærk træffer hun sine egne valg livet igennem og klarer livet flot!
Hendes opvækst sikrer hende en god start på voksenlivet og hun får et godt liv - ikke uden modgang - men viljestærk træffer hun sine egne valg livet igennem og klarer livet flot!
Bloggen vil blive vedligeholdt til evig tid.
Mireille Mathieu - Apprend-moi
Hard Times
Rod Paterson - vocals
Karen Matheson - vocals
Mary Black - vocals
Emmylou Harris - vocals
Rufus Wainwright - vocals
Kate McGarrigle - vocals
Anna McGarrigle - vocals and button accordion
Jay Ungar - fiddle
Molly Mason - bass
Rod Paterson - vocals
Karen Matheson - vocals
Mary Black - vocals
Emmylou Harris - vocals
Rufus Wainwright - vocals
Kate McGarrigle - vocals
Anna McGarrigle - vocals and button accordion
Jay Ungar - fiddle
Molly Mason - bass
WRITTEN BY: STEPHEN FOSTER
Let us pause in life's pleasures and count its many tears
While we all sup sorrow with the poor.
There's a song that will linger forever in our ears,
Oh, hard times, come again no more.
'Tis the song, the sigh of the weary.
Hard times, hard times, come again no more.
Many days you have lingered all around my cabin door.
Oh, hard times, come again no more.
While we seek mirth and beauty and music light and gay.
There are frail forms fainting at the door.
Though their voices are silent, their pleading looks will say.
Oh, hard times, come again no more.
'Tis the song, the sigh of the weary.
Hard times, hard times, come again no more.
Many days you have lingered all around my cabin door.
Oh, hard times, come again no more.
There's pale drooping maiden who foils her life away
With a worn out heart, whose better days are o'er.
Though her voice it would be merry, 'tis sighing all the day,
Oh, hard times, come again no more.
'Tis the song, the sigh of the weary.
Hard times, hard times, come again no more.
Many days you have lingered all around my cabin door.
Oh, hard times, come again no more.
'Tis the song, the sigh of the weary.
Hard times, hard times, come again no more.
Many days you have lingered all around my cabin door.
Oh, hard times, come again no more.
While we all sup sorrow with the poor.
There's a song that will linger forever in our ears,
Oh, hard times, come again no more.
'Tis the song, the sigh of the weary.
Hard times, hard times, come again no more.
Many days you have lingered all around my cabin door.
Oh, hard times, come again no more.
While we seek mirth and beauty and music light and gay.
There are frail forms fainting at the door.
Though their voices are silent, their pleading looks will say.
Oh, hard times, come again no more.
'Tis the song, the sigh of the weary.
Hard times, hard times, come again no more.
Many days you have lingered all around my cabin door.
Oh, hard times, come again no more.
There's pale drooping maiden who foils her life away
With a worn out heart, whose better days are o'er.
Though her voice it would be merry, 'tis sighing all the day,
Oh, hard times, come again no more.
'Tis the song, the sigh of the weary.
Hard times, hard times, come again no more.
Many days you have lingered all around my cabin door.
Oh, hard times, come again no more.
'Tis the song, the sigh of the weary.
Hard times, hard times, come again no more.
Many days you have lingered all around my cabin door.
Oh, hard times, come again no more.
Kommentarer
Send en kommentar