Her ligger en lang række store gårde på en linie i landskabet mellem engene og
de høje marker. Den beliggenhed har i mange, mange år været god og har givet
nogle store gårde. Den største af gårdene og mest betydningsfulde var
Hvilshøjgård.
Hvilshøjgårds historie er grundigt beskrevet i den lokalhistoriske bog "Fra land
og by; 7" (2000) gennem studier af gamle regnskaber og dagbøger samt ved
interviews med folk fra gården.
Heri fortæller den tidligere ejer Frits Hartmann bl.a., at da han begyndte på
gården i 1927, var der 6 karle og 3 husmænd som dagplejere og skiftende
fodermestre. Husmændene boede øst for Hvilshøjgård eller her i nærheden. De kom
og fik deres middagsmad, men ellers var de på egen kost, og daglønnen var vist 3
kr. om vinteren og 5 kr. om sommeren, hvor arbejdstiden var 6.30-11.30 og 13-18;
10 timer i alt.
Fodermesteren havde hverken fast frihed, fast ferie eller nogen ting. Det var
meningsløst, men det var nemt at få fodermestre. En familie, der stort set
ikke havde noget, kunne flytte ind i et hus, hvor de kunne få kartofler og en
gris eller to om året foruden mælk. Så var de jo langt henne
levebrødsmæsigt.
Alt arbejdet i stalden klarede fodermesteren og hans kone, der malkede køerne,
og så evt. nogle halvstore børn, hvis der var det. Der var 50-60 køer, der
skulle malkes 3 gange om dagen, men de malkede ikke alle sammen. Når de
snakker om 3-400 kilo smør nu, snakker vi dengang om 120-130 kilo, så de havde
en lang goldperiode, men et knokkelslæb var det da. Det var ikke at misunde!
Hallund og Hvilshøj, Fortid
"Kort over en Deel af Aalborghuus og Seiglstrup Amter samt af
Vendsyssel under det Kongl. Viidenskabernes Societets Direction ved
rigtig Landmaaling optaget og ved trigonometriske samt astronomiske
Operationer proved. Reduceret sammensat og Tegnet af P. Harboe. Aar
1791".
Syd for Hallund ligger et opdyrket land, Vingmark; den østre del ned mod Ryå er
Søndersigen. Ryå løber videre nord om Kraghede og sammen med Lindholm Å mod syd
afskærer de reelt Kraghede som en ø med vadesteder over begge åer.
På et kort fra 1595 af Gerard Mercator er der ved Ryå angivet en
markering, to tårne, der fortæller, at her ligger den største by i Wensussel, denne
benævnes ligeledes Wensussel. På dette sted ligger i dag landsbyen Hallund.
Mellem Hallund og Klokkerholm ligger et af Nordens største oldtidsminder ved
navn Stentinget. Man har konstateret, at der i dette område har været et
større bysamfund i tiden mellem Jesu fødsel og o. 1000-tallet. Det lokale
kongedømme har været særdeles magtfuldt. I 900-tallet må “Vendsysselkongen”
afgive magt til Harald Blåtand, der genialt, nytænkende udstrækker sin magt
til - ikke alene Vendsyssel - men videre til Norge, hvor Harald lader
småkongers grave skænde, for at nedbryde deres eftermæle til egen fordel. Hallund har været det største indlandske magtcentrum i Norden. Vi kender ikke
vore konger heroppe, men de har haft magtbase i Hallund og det kan være Ryå,
der er benyttet til at komme til og fra byen. Hallund Kirke er opført omkring
år 1100 og markerer byens fortsatte betydning i regionen.
Førstelærer P M Rørsig ved Hallund Skole har studeret egnens historie og meget af hans arbejde er gengivet i “Hallund Sogn” - link.
Et foreningsbal på Hallund Kro i 1950.
Hallund Kro
Det var kun foreninger, der arrangerede baller. Det kunne være i forbindelse
med en generalforsamling, men også uden særlig anledning. I Hallund blev
disse aftener holdt på kroen. I krostuen, lige indenfor døren sad
bestyrelsen og tog mod penge til understøttelse af arrangementet. Pengene
blev lagt i en cigarkasse. Det var også den eneste udgift. Pigerne kunne
undertiden få lyst til at købe en sodavand. Hvis man senere på aftenen blev
bedt om at holde hendes citronvand, mens hun gik ud og nettede sig, så var
man sikker på at være i kridthuset. Så kunne man driste sig til at spørge om
den sidste dans og om lov til følge hende hjem.
I den store sal var der træbænke langs de to langvægge. På bænkene til højre
sad pigerne og overfor drengene. Indenfor døren, nede ved kakkelovnen
klumpede en hel del karle sig sammen. De deltog ikke i dansene. Nogle var
bare kommet for at slås - det var de såkaldte herregårdsbisser. I den
modsatte ende var der en scene med plads til musikere og det var uden
højtalere og forstærkere. Der blev spillet gammeldaws, "Trekantet Sløjfe",
"Rheinlænderpolka" m.fl. I 1940'erne var bestyrelserne dog begyndt at
tillade moderne stykker og undertiden var hveranden moderne - i Hallund
faktisk mere. Når musikken spillede op, ræsede karlene tværs over gulvet og
bød en pige op, som de havde udset sig. De kunne blive “brændt af”, hvis en
anden kom først. Pigerne var i fuld ret til at afvise, hvis de ventede på et
bedre tilbud eller havde lovet den næste dans til en anden eller bare ville
sidde over. Det er hændt, at en gårdmandsdatter, før musikken spillede
op, gik tværs over gulvet - med alles øjne på sig - og bød en karl op. Dette
måtte og kunne han ikke afslå.
De lidt ældre - og mere velbeslåede - kunne invitere en pige ind i krostuen
og byde på en "flyver". Det var en citronvand skænket i glas, moderat
forstærket med en snaps. De mindre bemidlede nøjedes med at byde pigen med
udenfor i den frostklare luft i buldermørke under en glimtende
stjernehimmel. Her, på den ujævne stenpikning midt mellem kroens dansesal og
dens hestestald blev indstiftet mangt et venskab.
Oda Elisabeth Dette er et blik ud over Hvilshøj Mark i Vendsyssel. Det er i et agerland som dette, at Oda Elisabeth bliver født i 1935 og får sin opvækst. Hendes Liv og Levned - Link Album - Link Kilder - Link Tidsbilleder - Link Den 1. november er skiftedag. Sådan var det for 72 år siden for en ung pige hjemme fra Hvilshøj Mark. Hun er lige blevet konfirmeret og står nu med sin bylt og cykel foran sin første plads i huset. Det er i Hallund – fjorten år, alene og overladt til at klare sig selv. lt 02.11.2021
Kommentarer
Send en kommentar